FULDT BOOKET – TILMELDING TIL VENTELISTE MULIGT
Sund start 2021 – Boot Camp
Nyt koncept

Sund start 2021 – Boot Camp
Vil du være med til at teste vores nye koncept? Du får et unikt 6 ugers forløb, hvor du bliver mødt af 3 eksperter indenfor hvert deres område; fysioterapi, ernæring og sundhed samt motivation-coaching.
Vi samarbejder om at give dig et skræddersyet, motiverende og helhedsorienteret forløb, så du opnår mulighed for at nå dine personlige mål om en sundere livsstil.
Vil du se målbare resultater og opnå forandringer der holder, så er denne Boot Camp lige noget for dig.
Du bliver en del af et mindre hold på 5-8 deltagere, med fælles opstart d. 23/1-20.
Vi starter med et oplæg omkring kostændringer, hvor du får specifikke redskaber til at gennemføre disse, ud fra anerkendte teorier.
Herefter får du lavet en realistisk og motiverende målsætning. Derudover vil der være individuelle samtaler, som danner grundlag for din personlige kostplan, kropsanalyse med måling af fedtprocent, muskelmasse og taljemål samt kropstjek med henblik på, at tilpasse træningsøvelserne efter dine behov.
Målrettet træning tilpasset dit niveau
2 x om ugen vil der være 1 times holdtræning med fysioterapeut. Træningen er målrettet, varieret og tilgodeser den enkeltes niveau, hvilket betyder, at ALLE kan være med. Øvelserne bliver justeret løbende og der vil være fokus på styrke, stabilitet og smidighed med og uden redskaber.
Træningen foregår i vores egen træningssal, hvor vi stiller alt træningsudstyr til rådighed. Det kræver derfor blot et par indendørssko, at deltage.
Undervejs i forløbet og til slut, vil der være evaluering, hvor der er mulighed for at få en snak med os hver især. Ligeledes er det her vi kan justere dine målsætninger, kostplan samt foretage kropsanalyser.

Opsummering af indhold:
- - 2 x holdtræning om ugen
- - Kropstjek ved opstart
- - Oplæg om kost og sundhed
- - 3 x kropsmålinger
- - Personlig kostplan
- - Personlig målsætning
- - Motivationssamtaler
- - Løbende sparring/opfølgning

Vi hjælper dig også efter Bootcampen
Efter den endte Boot Camp, kan du være helt rolig. Vi glemmer dig ikke, derfor har vi alle 3 efterfølgende nedsat priserne med 20 % ift. normale priser, således at du har mulighed for at fortsætte din udvikling og nå dine personlige mål.
Vi forventer, at du er villig til at bidrage med løbende feedback og besvarer et spørgeskema, således at vi kan udvikle et koncept med udgangspunkt i dine ønsker og behov.
Prisen for hele testforløbet udgør 2000 kr. pr. person.
Om os

Fysioterapeut


Motivationscoach


Diætist

Det praktiske
Vigtige datoer:
Lørdag d. 23. januar kl. 9-12: Fælles opstart
Mandag d. 25. januar kl. 18.00-19.00: Træningsopstart
Derefter træning hver:
Mandag kl. 18.00-19.00
Onsdag kl. 17.00-18.00
OBS. ingen træning i uge 7 pga. vinterferien. Derfor er sidste træningsdag onsdag d. 10. marts 2021.
Lørdag d. 13. marts kl. 9-12: Fælles afslutning med evaluering af forløb og fremtidstjek så den gode livsstil fortsætter.
Tilmelding og betaling:
Tilmeldingsfrist er mandag d. 18. januar 2021, tilmeldingen er først gældende, når du har modtaget en bekræftelse.
Samlet pris: 2000 kr. .
Ved tilmelding betales et depositum på 1000 kr. til reg.: 2370 kontonummer: 0717872479
Vi forbeholder os retten til at aflyse holdet ved færre end 5 deltagere, her vil vi selvfølgelige refundere eventuelle betalt depositum.
Sygeforsikring Danmark yder tilskud til diætist og holdtræning. Vi indberetter automatisk efter endt forløb. Du skal derfor blot huske at oplyse os om, at du er medlem.
***FULDT BOOKET – TILMELDING TIL VENTELISTE MULIGT***
FULDT BOOKET – TILMELDING TIL VENTELISTE MULIGT
Vi glæder os til at se dig på holdet.
De bedste hilsner
Karen, Ann-Kristin og Maja